Hvad er tekniske installationer i energimærkning?

Kategori: installationer Dato: 2026-01-20

---

Tekniske installationer dækker alle de systemer i en bygning, der aktivt bidrager til dens samlede energiforbrug eller -produktion, ud over selve klimaskærmen. I henhold til Håndbog for Energikonsulenter 2023 (HB2023) omfatter dette primært anlæg til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand, og belysning. Disse installationers effektivitet og egenskaber (f.eks. virkningsgrad og SEL-værdi) er afgørende for beregningen af bygningens referenceforbrug og dermed dens energimærke.

Nøglekomponenter og definitioner

Ved energimærkning skal energikonsulenten registrere og vurdere de tekniske anlæg baseret på deres type, alder, virkningsgrad og reguleringsform. Disse data bruges til at beregne det beregnede forbrug, som danner grundlag for energimærkets klassificering (Bilag 4, HB2023).

De primære installationsområder, som er dækket i HB2023, kapitel 4.6, omfatter:

1. Ventilation

Ventilationsanlæg er centrale, især systemer med mekanisk indblæsning og udsugning. Her skal der tages højde for luftskifteværdier (4.6.1.5), driftstid (4.6.1.4) og særligt virkningsgraden af varmegenvinding.

• Varmegenvinding: Måles ofte via temperaturvirkningsgraden (\eta\textvgv), som angiver, hvor stor en del af varmen fra udsugningsluften, der genvindes (HB2023 4.6.1.6).
• Transportel: Specifikt elforbrug til lufttransport (SEL) angiver det energiforbrug, der er nødvendigt for at flytte luften (HB2023 4.6.1.9).

2. Varmeproducerende anlæg

Dette inkluderer kedelanlæg (olie, gas, fastbrændsel), fjernvarmeinstallationer, varmepumper og solvarme. Vigtige faktorer er virkningsgraden for kedler (4.6.3) og ydeevnefaktorer for varmepumper (COP/SCOP) (4.6.6).

3. Varmt vand og varmefordeling

Varmetab fra rør og beholdere til varmt brugsvand samt tab fra selve varmefordelingsanlægget (rør, ventiler, cirkulationspumper) skal registreres. Isoleringstykkelser og cirkulationspumpernes effektivitet er kritiske input.

4. Belysning og el-udstyr

I erhverv og flerfamiliehuse skal elforbruget til belysning og andet elforbrugende udstyr inddrages i beregningen (4.6.10 og 4.6.11). For private boliger anvendes standardværdier for andet elforbrug, medmindre der er specielle anlæg registreret.

---

Nøgletal og standardværdier

Registreringen af tekniske installationer bygger på indsamling af specifikke parametre. Disse parametre kan enten være baseret på målte data, producentoplysninger eller standardværdier fastsat i HB2023, afsnit 4.7.

Vigtige tekniske inputparametre

• Ventilation: Virkningsgraden for varmegenvinding (\eta\textvgv) ligger typisk mellem 0,75 og 0,85 for nyere anlæg (HB2023 4.7.6.2).
• Varmepumper: Standardværdier for eksisterende varmepumper (COP/SCOP) skal anvendes, hvis dokumentation mangler (HB2023 4.7.10).
• Varmerørstab: Varmerør i uisolerede rum har et betydeligt varmetab, som beregnes pr. meter rør (HB2023 4.7.12).
• Cirkulationspumper: Effektiviteten af pumperne i store bygninger vurderes på baggrund af typiske værdier eller reduktionsfaktorer (HB2023 4.7.13.1 og 4.7.13.2).

Vejledende tekniske bilag

Nedenstående tabel viser de områder, hvor energikonsulenten skal indhente eller anvende standarddata ifølge Håndbogen.

Installationsområde	Nøgleparameter	Beregningsenhed	Kilde i HB2023
Ventilation	Temperaturvirkningsgrad (\eta\textvgv)	Dimensionsløs	4.7.6.2
Varmeproduktion	Standardværdier for varmepumper	SCOP/COP	4.7.10
Varmtvandsrør	Varmetab pr. længdeenhed	W/mK	4.7.14.3
Varmefordeling	Dimensionerende frem-/returtemperatur	^°\textC	4.7.11.2
Cirkulationspumper	Reduktionsfaktorer for små bygninger	Dimensionsløs	4.7.13.2

Kilde: Håndbog for Energikonsulenter 2023 (HB2023), kapitel 4.7

---

Formel og beregningsprincipper

Effektiviteten af de tekniske installationer er et resultat af den tekniske virkningsgrad og det tilhørende energiforbrug til drift.

For ventilationsanlæg, hvor varmegenvinding indgår, er indblæsningstemperaturen tæt relateret til \eta\textvgv. Hvis indblæsningstemperaturen (ud) skal beregnes fra udetemperaturen (ude) og rumtemperaturen (rum), anvendes princippet for varmegenvinding:

$\eta_{\text{vgv}} = \frac{T_{\text{indblæs}} - T_{\text{ud}} }{T_{\text{rum}} - T_{\text{ud}}}$

Hvor T\textindblæs er temperaturen, hvormed luften blæses ind. En høj \eta\textvgv sikrer, at mindre energi skal tilføres anlægget for at opnå den ønskede indblæsningstemperatur.

Kilde: HB2023, afsnit 4.6.1.6

---

Praktisk anvendelse i Plans

Mens Plans primært fokuserer på nøjagtig registrering af bygningens geometri og klimaskærm (U-værdier og linjetab), spiller softwaren også en væsentlig rolle i struktureringen af data for de tekniske installationer.

Ved brug af Plans Web Platform kan energikonsulenten registrere de fundne tekniske systemer, herunder:

1. Varmesystemer: Konfiguration af opvarmningskilde (fjernvarme, gaskedel, varmepumpe) og tildeling af effektivitetsdata (COP/virkningsgrad).
2. Ventilation: Indtastning af ventilationsform, luftskifteværdier og den relevante temperaturvirkningsgrad (\eta\textvgv) for varmegenvinding.
3. Varmtvand: Registrering af beholderstørrelse og rørdimensioner, som understøtter den senere beregning af varmetab.

Disse data organiseres og eksporteres sammen med klimaskærmens data i Plans’ XML-fil. Denne fil importeres derefter til ekstern certificeringssoftware, hvor den faktiske energiberegning (f.eks. Be18) af bygningens samlede referenceforbrug, inklusive de tekniske installationers bidrag, udføres. Plans sikrer derved, at alle nødvendige inputparametre fra HB2023 er struktureret og klar til brug i beregningsværktøjet.

---

Relaterede emner

• U-værdier
• Linjetab
• Isolering
• Energimærkning
• Beregning

Kilder

1. Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger (BEK nr 548 af 15/05/2023).
2. Håndbog for Energikonsulenter 2023 (HB2023), kapitel 4.6 (Tekniske installationer) og 4.7 (Vejledende tekniske bilag og tabeller).
3. SBi-anvisning 213 (Statens Byggeforskningsinstituts anvisning 213).
4. DS 418, Beregning af bygningers varmetab.